Hvad ved man om EILO og vejrtrækning?
Svaret er desværre: “Ikke så meget endnu – men det kommer vi til”. Videnskaben forstår ikke hvorfor nogle individer får EILO mens andre ikke gør, eller hvilke fysiologiske processer i kroppen som har indflydelse på udviklingen og sværhedsgraden af EILO. I det hele taget er samspillet mellem struben og vejrtrækningen dårligt belyst.
Læs mere om åndenød og struben.
En større forståelse af mekanismerne bag EILO vil ikke alene gavne udredning og diagnostik men også på sigt gøre os i stand til målrettet at hjælpe med at løse det specifikke problem hos den enkelte person med EILO. Men vi har brug for nye værktøjer som tillader et mere detaljeret indblik end de gængse metoder til måling af lungefunktion og vejrtrækning.
– og hvad gør vi så ved dét?
Som de første i landet kan vi nu udføre avancerede fysiologiske målinger af vejrtrækningen med en kombination af ultralyd, flow- og trykmålinger samt målinger af diafragmas arbejde. Med en unik kombination af disse metoder vil vi de næste år lære meget mere om samspillet mellem strubes og vejrtrækningsmusklerne, både når det fungerer og når det ikke gør. Ultralyd er samtidig en spændende mulighed for på sigt at kunne tilbyde en mindre invasiv og meget mere tilgængelig undersøgelsemetode til screening og diagnosticering af vejrtrækningsproblemer som f. eks. EILO og dysfunktionel vejrtrækning.
Translationel forskning
Lungemedicinsk Forskningsenhed har et tæt samarbejde med Center for Translationel Forskning på Bispebjerg Hospital, som danner rammen for nogle af de fremtidige projekter. Nøgleordet er ‘translationel’, altså at vi ikke bare forsker for videnskabens skyld men insisterer på at vores forskningsprojekter og resultater også skal kunne omsættes til en reel betydning for vores patienter.
