Autoimmunitet – en mulig årsag til svær astma?
Professor Celeste Porsbjerg og
læge, ph.d. stud. Alexander Silberbrandt
Astma er en hyppig sygdom: mellem 5-10% af alle danskere oplever i løbet af deres liv astmasymptomer. De fleste astmapatienter kan med inhalationsbehandling opnå god kontrol over symptomerne og leve et helt normalt liv. Men en lille andel udvikler svær astma; disse patienter oplever mange symptomer, og isæt meget hyppige astmaanfald, trods behandling med høje doser astma medicin. Ca. 8 % af alle astma patienter udvikler tegn på svær astma, og vores forskning har vist at ca. 10 000 voksne danskere lider af svær astma.
I dag ved vi ikke ret meget om, hvorfor nogle mennesker udvikler svær astma. Men der er god grund til at tro, at det er andre sygdomsmekanismer, end dem der driver mildere astma: I modsætning til mildere astma, der i starter i barndom og ungdom, starter svær astma i mange tilfælde omkring 40-50 års-alderen. Det kan enten være hos personer der aldrig har været lungesyge før, eller hos personer med mildere astma siden ungdommen.
Svær astma påvirker livskvaliteten på mange måder; det kan være svært at passe sit arbejde og tage sig af sin familie, og mange patienter oplever at de må kæmpe for at få hverdagen til at hænge sammen.
Derfor er der brug for at udvikle nye og bedre behandlinger til svær astma – men først bliver vi nødt til at finde ud af, hvad der forårsager sygdommen. I Forskningsenheden for Lungesygdomme på Bispebjerg Hospital har vi derfor i en årrække forsket i svær astma, og der kommer i disse år meget ny og vigtig viden ud, som ser ud til at kunne hjælpe vores patienter bedre.
Et meget interessant emne, som vi forsker i aktuelt, er betydningen af autoimmunitet ved svær astma. En gruppe canadiske forskere gjorde for nylig et vigtigt fund, som kan komme til at ændre den måde vi forstår svær astma på og dermed bane vejen for helt nye behandlingsformer. De canadiske forskere, Professor Param Nair og Dr Manali Mukherjee undersøgte luftvejsprøver fra patienter med meget svær astma, og fandt at nogle af dem havde udviklet såkaldte autoantistoffer. Antistoffer er en naturlig del af kroppens forsvar mod infektioner og beskytter os normalt mod at blive syge. Men ved udvikling af autoantistoffer vender kroppens immunforsvar imod sig selv og angriber kroppens egne celler. Autoimmunitet kender vi allerede som en vigtig sygdomsmekanisme i andre sammenhænge, fx i udviklingen af leddegigt.
Autoimmunitet og inflammation
Ved svær astma ses der en kraftig betændelsestilstand i luftvejene, kaldet inflammation. En vigtig inflammationscelle er den eosinofile celle, som udsender en række enzymer, blandt andet eosinophil peroxidase (EPX), der normalt er med til at bekæmpe parasitter i kroppen, men som kan forårsage irritation, hævelse og slimdannelse i luftvejene. Professor Nair og Dr Mukherjee fandt, at patienter med svær astma havde udviklet autoantistoffer imod de eosinofile celler. Disse antistoffer kan blive dannet i luftvejene, når der er mange eosinofile celler og kan så aktivere cellerene til at frigive endnu mere EPX-enzym. De opstillede derfor den hypotese, at astma patienter med svær eller langvarig eosinofil inflammation i luftvejene efterhånden er under så meget stress i deres immunforsvar, at de udvikler autoantistoffer imod de eosinofile celler, og dermed indtræder en ond cirkel, hvor inflammation driver mere inflammation og fører til svære astmaanfald.
Hos patienter med svær astma, med svær eller langvarig inflammation (irritation) med eosinofile celler, kan der ske udvikling af autoantistoffer imod de eosinofile celler. De eosinofile celler frigiver enzymet EPX (eosinophil peroxidase), og over tid tiltrækkes immunceller (lymfocytter) til luftvejene. Disse lymfocytter producerer antistoffer imod EPX (anti-EPX), som så kan aktivere de eosinofile celler, til at producere endnu mere EPX. Herved opstår en ond cirkel, hvor anti-EPX aktiverer de eosinofile celler, og de eosinofile celler aktiverer lymfocytterne. Denne onde cirkel af inflammation og autoimmunitet kan muligvis forklare, hvorfor nogle patienter med svær astma oplever at de igen og igen udvikler astma forværringer, som synes at opstå uden en oplagt årsag.
Svær astma og autoimmunitet
I svær astma klinik på Bispebjerg Hospital ser vi netop at patienter med meget svær astma ofte har gentagne spontane forværringer hen over året Dette er meget anderledes end i mere mild astma, hvor forværringerne typisk udløses af noget bestemt, fx allergi eller virusinfektion. Autoimmunitet som underliggende årsag til gentagne forværringer ville kunne forklare hvorfor patienter med svær astma oplever spontane forværringer, idet de så at sige kommer “indefra” i luftvejene.
Vi har derfor undersøgt forekomsten af autoimmunitet hos patienter med svær astma, og vi har set at ca. 10% har tegn til autoimmunitet. Blandt patienter med svær eosinofil astma er andelen på 30%. Det taler for at autoimmunitet er en væsentlig faktor ved svær astma.
Hos nogle patienter ser vi også autoantistoffer imod den del af immunforsvaret, der skal bekæmpe infektioner. Nærmere bestemt antistoffer rettet imod kroppens egne makrofager – de ædeceller, der renser luftvejene ved infektion. Dette vil medføre en nedsat funktion af makrofagerne og vil kunne forklare at nogle patienter både får mange infektioner i luftvejene og har svært ved at komme sig over dem bagefter. Immunforsvaret har simpelthen problemer med at opdage infektionen og efterfølgende svært ved at rydde op i luftvejene efterfølgende. I øjeblikket planlægger vi et stort forskningsprojekt, AUTOREACT, som skal beskrive betydningen af autoimmunitet ved svær astma. Vi er særligt interesseret i, om man ved at give biologisk behandling tidligere i sygdomsforløbet kan standse produktionen af autoantistoffer og dermed få immunforsvaret til at reagere mere normalt. Det vil både betyde en banebrydende ændring i vores forståelse af svær astma som sygdom og øge vores muligheder for at hjælpe de sygeste astmapatienter tilbage til et normalt liv.
Vil man læse mere om forskningen bag autoimmunitet ved svær astma, anbefales det at læse denne oversigtsartikel af Manali Mukherjee og Param Nair.
Kontakt
Navn: Celeste Porsbjerg
Telefon: + 38 63 51 22
Email: celeste.porsbjerg@regionh.dk
Titel:Professor, overlæge, Ph. D.